Som barn havde jeg stor glæde af at færdes i naturen. Mest i skoven, og allermest når fuglene fløjtede og insekterne summede.
Sådan så det meste af grunden ud, da jeg overtog den.
Da jeg i 2004 anskaffede mig en fritidsgrund, var det med disse minder i tankerne. Grunden er på lidt over 5000 m2, og ligger i det temmelig golde sjællandske landbrugslandskab, men heldigvis i en ådal, med enge og lidt småskov omkring.
Til en gang i 50´erne græssede her køer, men de blev sat på stald, og engstykket – for vådt til traktor – blev til en lille klynge fritidsgrunde. Det forrige ejerpar (de havde huset i næsten 60 år) havde tilplantet stort set hele grunden som en produktionsskov, dvs. tæt, mørk og med bare stammer; heldigvis hovedsageligt en række forskellige hjemmehørende løvtræer. Jorden var domineret af brændenælder og skvalderkål.
Jeg lader det meste af bevoksningen passe sig selv. Dog har jeg fældet og ringet en del træer for at skabe lysninger, lyskorridorer og underskov, og derved er grunden godt fyldt med dødt ved – opretstående og væltede stammer, stubbe, gren- og kratbunker osv.
Over nogle år trængte jeg brændenælderne tilbage til nogle små hjørner. Fra starten sørgede jeg for at slå dem alle, så de ikke smed frø. Og tog ellers fat fra ende af med at trække rødderne op om vinteren. De få vilde planter, der hist og her havde overlevet brændenældernes dominans, har jeg ladet stå og brede sig. Jeg har flyttet lidt rundt på den spontane opvækst af hyld, hassel, fuglekirsebær, tjørn mm, og indplantet frugtræer og buske, brombær, kaprifolie, hjortetrøst, kattehale, vandmynte, tørst og en smule mere. En del af arealet lader jeg passe sig selv. Og ellers sørger jeg kun for at holde de værste monopoliserende planter nede, især brændenælder, kulsukker, snerler og burresnerre.
Jeg har gravet fire vandhuller på 12 – 25 m2. Det er især omkring disse, at nye arter spontant er kommet til.
De meste egnede områder – hvor jorden ikke er voldsomt næringsmættet, og hvor der er god sol – slår jeg med le for at fremme lavere og sartere urter/blomster. Jeg fjerner også lidt græstuer og erstatter med sand. Det går langsomt fremad efterhånden som først brændenælder og kulsukker blev erstattet af tidsler og græs, som nu efterhånden også giver plads til mindre vækster.
Haven lige omkring huset ligner mere en traditionel landbohave; her vokser planter, jeg har sået (de fleste frø har jeg neglet fra parker, botaniske haver og naturen), også en del ikke hjemmehørende. Ud over lidt køkkenhave, er planterne udvalgt efter deres evne til at tiltrække sommerfugle og andre insekter. Dog er denne del af haven heller ikke nøje kontrolleret – f.eks. ændrer de fleste bede indhold efterhånden som blomsterne selv “vælger” at vokse frem nye steder.
Dette stykke slår jeg med le ca. 3 gange årligt, og fjerner afklippet/høet. I løbet af nogle år kommer der forhåbentlig en mere blomsterrig eng frem.
I starten havde jeg fokus på at skabe gode forhold for fugle. Efter et par år syntes jeg ikke, at jeg kunne gøre så meget mere for de små fjerede kræ. Men da var sangkoret også allerede tydeligt svulmet. En dejlig sommerdag kunne jeg tælle over 20 sommerfugle i haven – herlige “flyvende blomster”. Og da mange af dem (i larvestadiet) oven i købet æder brændenælder – som jeg på daværende tidspunkt brugte stor energi på at trænge tilbage – var det klart, at næste fokus blev sommerfugle.
Stærkt hjulpet af udstyr til makrofoto omfattede interessen snart alle insekter (og hvad der ellers lever i landskabet). Som man kan se af gallerierne i artskataloget, bruger jeg en del tid på ”fotosafari” i haven, og måske lige så meget tid på efterfølgende at få identificeret de forskellige kræ.
Er det så en ”smuk have”? For mig er det – ikke underligt, når den er skabt ud fra mine forestillinger og erfaringer om skønhed og liv i naturen. Og fuglesangen i foråret er fantastisk.
Hvis der sker noget spændende i græsplænen, så slå udenom. Måske dukker der en orkidé op!
(Se billeder af haven her.)
